Historie

        Den Danske Delegation

Sankt Lazarusordenens historie


Ordo Militaris et Hospitalaris Sancti Lazari Hierosolymitani,  l'Ordre Militaire et Hospitalier de Saint-Lazare de Jérusalem (forkortet OSLJ), The Military and Hospitlal Order St. Lazarus of Jerusalem - eller på dansk blot ”Sankt Lazarusordenen i Danmark”. En af kristendommens ældste og mest ærværdige ridderordener indstiftet i Jerusalem i 1098 under det første korstog. 


Et leprosarium (Spedalskhedshospital) var placeret uden for Jerusalems mure nær det sted, hvor legenden udpeger Lazarus hjem (Joh. 11.1). Dette leprosarium blev drevet længe af et kristent broderskab. Dets traditioner kan føres tilbage til Basil den Store, der levede i år 300 tallet, og anses for de orientalske munkevæseners grundlægger.


Hospitalsorden


Sankt Lazarusordenen var den eneste ridderorden, som viede sit virke til pleje af de spedalske, en udstødt minoritetsgruppe i middelalderens Europa og Lilleasien. Som Lazarit udøvede medlemmerne deres kald ved at drage omsorg for spedalske og andre grupper, der var ramt af smitsomme sygdomme. For yderligere at beskytte disse sygdomsramte og udstødte personer, samt for at forsvare den tids institutioner for sundhedsvæsen udviklede ordenen også en militær side.


Ordenen blev kendt for sin hårdhed og brutalitet på slagmarken, hvor de der allerede var ramt af spedalskhed også kæmpede. Hvad havde de at miste? De var meget frygtede af deres modstandere. Riddere fra de andre fire tidlige ordener (Tempelridderne, Johanitterordenen, Riddere af Den Hellige Gravs Orden og Den Tyske Orden), der led af spedalskhed, tilsluttede sig også Sankt Lazarusordenen


Lazaret


I forbindelse med forberedelserne til den afgørende kamp i forsvaret af Det Hellige Land i løbet af 1200-tallet flyttede Sankt Lazarusordenen sin base fra Jerusalem til Akko. Efter Akkos fald i 1291, og udvisning af alle kristne, flyttede Ordenens hovedkvarter via Cypern og Sicilien til Frankrig, hvor den fik den franske konges protektion. Herfra udviklede ordenen gradvist sin virksomhed og etablerede en lang række hospitaler - kendt som 'lazaretter" for spedalshedsofre i Frankrig, Spanien, Italien, England, Skotland, Tyskland, Ungarn og Schweiz.

 

Efterfølgende er Lazaret også blevet en betegnelse for sygehuse/hospitaler, hvor man plejede sårede soldater. Ordet Lazaret anvendes den dag i dag om militære hospitaler. I den vestlige verden anvendes i mange lande fortsat Ordenens grønne kors som symbol for apoteker.


Middelalderen


Fra middelalderen til 1700-tallet udfyldte Saint Lazarusordenen en dobbelt rolle. Som militær magt drev Ordenen en flådestyrke i Middelhavet for at beskytte vigtige sejlruter for pirater. Samtidig drog man omsorg for de sårede og sygdomsramte.


Et historisk eksempel herpå er området i Paris – St. Lazare - hvor der lå et meget stor hospital (Lazaret), drevet under Ordenens lederskab.


Sankt Lazarusordenen har i sin lange historie haft perioder med vekslende styrke. Til tider har Ordenen været lagt sammen med en anden orden, og til andre tider har man været ramt af indre splittelse.

 

I 1772 blev Ordenen ved pavelig bandbulle "Militarium Ordinum", frigjort af Pavestolens indflydelse. Den økumeniske bevægelse er derefter genopstået efter 1900-tallets to verdenskrige og har ansporet Ordenen til at yde sit bidrag til den kristne kirkes synlige enhed.